Indkøbskurv:0 Enheder DKK 0,00
Velkommen

Velkommen til teatersæson 2017/2018

Velkommen til Allerød Børneteaterforenings 44.- sæson. Bestyrelsen var i foråret på Børneteaterfestival i Sønderborg, og der er valgt 10 skønne forestillinger til denne sæsons program.

I år får vi besøg af Chappers rumrejse, som spilles i en bus kun for børn, samt flere gengangere bl.a. Alfons Åberg og God Jul Cirkeline, som er fantastiske forestillinger og som nye teatergængere nu kan få muligheden for at se.

Vores flyer/program deles ud i institutioner og på skoler til og med 2 klasse onsdag den 23. august 2017. Samme dag som køb af billetter bliver muligt på hjemmesiden.

Allerød kommunen har endnu en gang stillet lokaler til rådighed på de forskellige skoler og  uden deres støtte ville Børneteaterforeningen ikke kunne opretholde den nuværende aktivitet for Allerød Kommunes børn.

Husk at følge os på facebook, hvor I løbende vil modtage information om forestillingerne.

Vi ser frem til at børnene sammen med deres familier, får en masse gode teateroplevelser.


Janne von Wildenrath Beltner, Formand